I 2014 støtter Pippo Association Cecilia

PIPPO ASSOCIATION

I 2014 støtter Pippo Association Cecilia

www.pippoassociation.com

 

Cecilia

Hvert år når vi nærmer os Cecilias fødselsdag, vælter det frem med minder og følelser fra dengang hun blev født. Jeg var lige 27+6 uger henne, i gang med fire eksamener på kandidat studiet, og glædede mig til at begynde på forberedelserne til hendes fødsel. Min plan var at gå i gang med det når jeg nåede tredivte uge… men den nåede jeg aldrig, i hvert fald ikke med hende godt beskyttet i min mave. For den eftermiddag begyndte vandet at sive lige så stille og jeg blev indlagt samme aften. Dér lå jeg så, intet anende om hvad der kan ske hvis man føder for tidlig, og med uanede mange spørgsmål, som jeg aldrig fik svar på.

En lille uge senere, 28+5, kom den skønneste lille prinsesse til verden ved akut kejsersnit. Hun blev kørt på intensiv afdeling, da hun ikke trak vejret tilfredsstillende. To dage efter var hun dog så robust, at hun flyttedes til den ’almindelige’ præmatur afdeling, og her lå hun så i to meget lange måneder, følte vi. I den tid lærte jeg for alvor hvad det vil sige at døgnet ikke har timer nok! Jeg styrtede frem og tilbage mellem Skejby Sygehus og vores hjem i Århus, Gud ske tak og lov havde jeg ikke langt. Jeg følte mig jaget af dårlig samvittighed overfor min ’store’ dreng på knap 4, min lille datter, ingen tid til min mand, og hver 3.-4. time nødvendigheden af, at sidde bundet til en malkemaskine og malke ud i næsten 40 dræbende minutter.

Så kom hun endelig hjem, lige op til Jul. Det var mit livs julegave, ingen gave har stået mål siden! Tiden derefter var – som jeg fandt ud af senere – som den er for de fleste med børn født så meget for tidlig. Hun var meget lyd sensibel, tålte stort set ingen stimuli, men nød roen og freden på min arm, når vi var hjemme, eller i barnevognen på tur om formiddagen, mens byen stadig var forholdsvis rolig. Vi holdt os isoleret, storebror kom ikke regelmæssig i børnehave hele denne vinter og forår, og vi fik stort set ingen besøg, især ikke af børn. Alt for at undgå smittefaren. Ikke én forkølelse eller lignende fik vi, vores lille pige havde og har et rigtig godt helbred!

Da hun var 8-9 mdr., – korrigeret 5-6 mdr., opdagede jeg dog, at hun ikke kunne sidde på numsen som andre børn kan på det tidspunkt, ellers var hendes udvikling helt alderssvarende. Jeg havde jo skrevet alt ned i min søns baby bog – som man jo gerne gør med den første – og brugte hans udvikling som rettesnor for hendes. På det tidspunkt var hun og jeg med i et Marte Meo forløb, som skulle hjælpe mig med at forstå hendes signaler bedre, for hun var slet ikke så tydelig i dem som min første havde været, og jeg var begyndt at blive noget rådvild efter hjælp. Hverken min mand eller jeg har nær familie eller forældre/bedsteforældre tæt ved, de bor i udlandet alle sammen, så jeg tyede til min Marte Meo sundhedsplejerske. Hendes kommentar til min opdagelse volder mig stadig problemer, for jeg synes den var så tankeløs og hård. Hun sagde: ja, nu må vi se hvor slem hjerneskadet hun er, for det er dette jo en begyndelse på. Jeg var rystet og totalt uforberedt på denne information. Måske er jeg naiv, eller også bare godtroende, men jeg var – og er faktisk stadig – overbevist om, at min solstråle er fuldstændig rask og fin. Og tiden har bekræftet mig: Hendes udfordringer er rent motoriske, ikke kognitive.

Nå, hvorom alting er, så startede der nu en tid med fysioterapi hver 14. dag på Skejby Sygehus. Min datter kunne slet ikke holde til al den virvar med lægetjek, fysioterapi og så lydene på Skejby. Hun var en hel anden pige, som jeg slet ikke kunne genkende. Hun græd hjerteskærende fra hun hørte dørene åbne, indtil vi sad i bilen igen, og blev stiv af skræk, hvis der kørte en laborantvogn forbi. At andre end hendes far og jeg rørte hende, var ren tortur. Og dér sad jeg med min mavefornemmelse om, at min skat skulle have tid og ro, mens systemet gjorde sit for at diagnosticere og betvivle mine observationer af min datter. For der var ingen på Sygehuset der troede på, at min pige kunne noget som helst, hun skreg jo bare ganske skinger og ville kun være hos mig ved brystet.

Sådan blev det ved et år, uden at vi kom nogen vegne. Men der var lys forude i form af en længerevarende strejke! Strejken i 2008, der varede flere måneder, var guld værd for os. Vi fik en pause fra at skulle til tjek og fysioterapi og roen sænkede sig lidt over vores liv. Min pige var i mellemtiden blevet 1 år og 9 måneder efter fødslen og havde lært at trække sig frem på gulvet med hænderne, benene slæbte hun efter sig som en havfruehale. Hun havde fået interesse for at gå hvis vi holdt hendes hænder, men hele kroppen var slet ikke klar til denne udfordring, selvom lysten til det ikke fejlede noget! Vi flyttede til Sydsjælland da hun var fyldt 2 år, for vores familie var blevet ét barn større, og vi fik tilbudt at låne et hus dér – langt ude på landet hvor der ikke var andet end fred og ro. Kommunen havde et fysioterapeutisk tilbud til os, i form af en terapeut der kom hjem til os to gange om ugen, og det var simpelthen skønt at se, hvor meget mere afslappende denne behandling forløb ift. tidligere.

Men de store fremskridt kom ikke, rent motorisk set. Hun trak sig stadig frem på gulvet, kunne godt komme op på knæ, men ikke kravle. Fysioterapeuten begyndte at nævne benskinner og evt. Botox indsprøjtninger, samt sene- og muskelforlængende operationer – og igen mente jeg det var helt galt for min skat. Så jeg søgte andre behandlingsformer i både ind og udland. Søgningen ledte os for en stund forbi ABR, Advanced Biomechanical Rehabilitation, en behandlingsform med et helt andet udgangspunkt og en anden tilgang end fysioterapi. Én øvelse var nok til at sætte hende i stand til at kunne kravle, og os viste det, at der findes andre veje – man skal simpelthen lede og ville.

Da gangrefleksen dog ikke kom i gang, ledte ABR os ad åre videre til Kraniosakralterapi og sluttelig i sommeren 2013 til Myoreflexterapi, en metode der anvendes internationalt med fremragende resultater. Nu går Cecilia mere og mere for hver eneste dag, og selvom fremskridtene kan være små, så er de tydelige fra en behandling til den næste. Cecilias største ønske er at kunne lege fangeleg med sine søskende og klassekammerater og måske endda løbe fra dem, for efterhånden er hun blevet en 7-årig pige, der nyder at gå i skole hver dag. Dette store ønske har lægen der udviklede behandlingen lovet hende, at hun nok skal opnå…

Pippo Association har hørt om Cecilias ønske, og drevet af den næstekærlighed og hjertevarme der er kendetegnende for alle de projekter foreningen støtter, har den tilbudt at støtte hende i at opnå målet. For Cecilia betyder dette, at behandlingen kan intensiveres, med hurtigere resultater forude. Måske kan det endda muliggøre 1 uges intensivt behandlingsophold i Tyskland, der således kan rykke ønsket frem til at være opnåelig indenfor det kommende år.

 

Lørdag den 15. November 2014 fra kl. 11.00-13.00 i Øst for Paradis.

Pippo Association, forening for for tidligt fødte børn, går sammen med biografen Øst for Paradis i Århus, for at sætte fokus på The International Premature Day (Den internationale dag for for tidligt fødte børn). Der er premiere på dokumentaren ”Marcello i Piemonte”.

Elsebeth Dreisig, som er én af Danmarks førende freelance sopraner, åbner arrangementet i biografen, hvor alt overskud ubeskåret går til støtte for Pippo Association. Øst for Paradis stiller lokaler til rådighed, da de værdier Pippo Association står for, er noget biografen bakker op om og ønsker at støtte.

Marcello Passalia (Marcello da Milano) er klar med en ny dokumentar om Italien, nemlig om området Piemonte. Det er sammen med sopranen Elsebeth Dreisig, der synger de guddommelige italienske operarier, der understreger passionen, som ligger i både landet Italien, men så sandelig også i Pippo Associations projekter.

I 2013 præsenterede Marcello sin DVD med en dokumentar om Toscana, hvor vi fik lov til at opleve, hvordan den ægte Parmesan ost laves, hvordan ravioli laves på bedste hjemmelavede facon og hvilke vine, der gemmer sig i regionen. Denne gang går turen så til Piemonte, hvor Marcello sammen med Elsebeth finder trøfler, vine og fantastisk natur.

Pippo Association er en forening der blev stiftet i 2011 af Marcello Passalia, der ønsker at kunne gøre en forskel for for tidligt fødte børn. Hans egen søn er for tidligt født, og denne indsigt i livet med et for tidligt født barn har affødt et ønske om at kunne støtte flere for tidligt fødte børn.

Læs meget mere om Pippo Association og Marcello Passalia på www.pippoassociation.com – her kan du læse om de forskellige

projekter der har været, hvem støtter foreningen eller er ambassadør, og hvor Pippo Association gør en forskel i år.

 

Pippo Association siger tak Pippo Association ønsker at udtale en dybfølt tak til alle, der har støttet, troet på og bidraget til, at dokumentaren “Marcello Da Milano i Piemonte” er blevet en realitet.

 

Tamo Meijburg, fotograf

Jeg har haft kendskab til præmature børn At støtte de børn som har hele livet foran sig, at hjælpe børnene og deres forældre i en svær tid, som det ofte er når man har en for tidlig fødsel, og give dem et håb, og et lyspunkt i hverdagen, det må da siges at være en ære!

 

Marino Persiani

Marcello gør et kæmpe arbejde for at hjælpe for tidligt fødte børn, et arbejde jeg gerne vil støtte fordi alle fortjener at få den bedst mulige start på livet.

 

Ole Jermiin Dieserud, kameramand (årets kameramand 2013 og nomineret 2014)

Havde det ikke været for Marcello og hans entusiastiske væsen, havde jeg næppe kendt til Pippo Association og deres væsentlige arbejde med støtte til for tidligt fødte børn. Sagen er væsentlig og det er slet ikke svært at tage nogle dage ud af kalenderen for at hjælpe Marcello med at synliggøre foreningens arbejde – for dermed at hjælpe børn som har brug for lidt ekstra støtte i hverdagen.

 

Elsebeth Dreisig, freelance sopran og støtte ved alle Pippo Associations projekter.

Hun støtter, fordi hun mener det er meget meget vigtigt, at alle børn får de samme muligheder i deres opvækst og i livet. Der er naturligvis forskellige grader af for tidligt fødte børn, og de fleste får jo en ”normal” opvækst, men for dem der er ramt hårdt er det meget vigtigt at der er hjælp og støtte.

 

Clara Richter-Bæk, koncertmester i Randers Kammerorkester

Hun er glad for at kunne støtte Pippo Association ved deres arrangement den 15.11.2014 i biograf Øst for Paradis. Her vil hun optræde med freelance sopranen Elsebeth Dreisig, og sammen vil de give arrangementet en uovertruffen musikalsk ramme.

Clara Richter-Bæks engagement i at støtte for tidligt fødte børn udspringer af hendes ønske om at være med til at give børnene mulighed for en bedre hverdag og en lysere fremtid.

 

Ambassadører

Akiko Nakajima, Operasangerinde

Jeg ønsker at hjælpe med at give børn den livskvalitet de fortjener. Jeg mener alle børn har ret til dette, uanset fødselstidspunkt.

 

Clara Adrian og Gustav Skovbon, sportsdansere

Børn hjælper børn! Clara og Gustav er de yngste ambassadører for Pippo Association. De er sportsdansere, Danmarksmestre og repræsenterer Danmark internationalt. De støtter Pippo Association for at hjælpe for tidligt fødte børn. Ikke alle børn starter med de samme forudsætninger i livet, men derfor kan de godt være venner og hjælpe og støtte hinanden!

www.pippoassociation.com

 

Grazie da Filippo

 

Posted by pippoassociation 04 23, 14 No Comments »
Read More

2014 Pippo Association supports Cecilia

2014 Pippo Association supports Cecilia

Every year when we get close to Cecilia’s birthday, memories start coming to me from when she was born. I was 27 weeks and 6 days into my pregnancy and busy doing my Masters at university. My plan was to start preparations for her birth when I reached 30 weeks and I was looking forward to the day with great anticipation. But I never reached the day, at least not with her still safe in my womb, for that very afternoon my water broke and I was admitted into hospital. There I was, full of unanswered questions and with no idea of what can happen, if I should give birth so prematurely.

Six days later the most beautiful little princess, Cecilia, was born by emergency C-section. She was taken to intensive care because her breathing was dissatisfactory, but released and moved to the ordinary premature ward after two days. The following two months were long, yet filled with the frustration of never having enough time to make ends meet. I chased back and forth between our home in Århus and Skejby Sygehus, constantly feeling guilty of not being able to meet my 4 year old sons, my daughters, or my husbands needs. And on top of that I spent every 3-4 hours locked to a machine to pump out milk for 40 long minutes.

And then she came home, just in time for Christmas Eve and she was the best gift ever. The time following was as it is for many parents with premature children. She reacted to almost every little noise, had difficulties in coping with stimuli and was only at ease if she was on my arm, at home or in her pram in the morning, while the city still was half asleep. We kept to ourselves, my eldest visited kindergarten irregularly that winter and spring and we had no visits from other children. Any precaution we could take to reduce the danger of infection was taken and we were safe from colds, coughs and flus. Our daughter had and still has a very strong constitution!

When she reached 8-9 months of age, corrected 5-6 months, I noticed she was not able to sit on her bum like other babies, apart from that, however, her development was absolutely normal. I had written my sons milestones in a baby-book and used that as a guideline for hers, so this finding troubled me and I consulted the health visitor, who visited us every month. Her comment still haunts me at times, since it was so insensitive and thoughtless. She said: well, now we just have to find out how brain damaged she is, for you do now this is a sign for that.

I was shocked and totally unprepared by that information. Maybe I am naïve or too optimistic, but I was and still am convinced, that my little gem is completely healthy and well. Time has proven me to be right, for her challenge is a motoric difficulty, not cognitive.

Anyway, the comment led to physiotherapy every fortnight at Skejby Sygehus. My little girl could hardly manage the racket at the hospital, the check-ups with the doctors and the stimulus of physiotherapy to top it off. I hardly knew her during those visits; she screamed at the top of her lungs whenever she heard the main doors open and only stopped when she was safe in the car on our way home. She got as stiff as a board, if she caught the sound of a rattling laboratory trolley, and it was pure torture if anyone other than her father or I touched her. The system did what it could to diagnose and doubt any observations I might have of her in different surroundings, and not one individual there believed that she was able to do anything normal. For what else did they see but a screaming, scared child? And all I could do was to try to comfort her by holding her at my breast…

It went on for a year without any progress whatsoever, but there was a light ahead at the end of the tunnel: the strike in 2008. Finally a little peace could settle in our life and Cecilia had a break from physiotherapy etc.

In the meantime she was now 1 year and 9 months old, and had learned to pull herself forward on the floor by her hands – the legs trailed behind her like a mermaid’s tail. She loved walking if we held her hands, but her muscles were not able to meet such a challenging effort, despite her joy of it. We moved to Zealand when she was 2 years old, for our family now counted 3 children and we had been offered a house there – far out in the countryside with peace and quiet guaranteed. A physiotherapist came to our home twice a week to treat Cecilia and it was a relief to see how much easier that was for her.

But still there was no progress in her motoric development. She still pulled herself forward by her hands, and although she could stand on all fours she was not able to crawl. The physiotherapist started speaking of shins, Botox injections and muscle lengthening surgery, and again I felt this was totally wrong for my little darling. I sought other treatment in Denmark and abroad and stumbled across ABR, Advanced Biomechanical Rehabilitation – a therapy with a very different approach than physiotherapy. One exercise was sufficient to get her crawling to her hearts content and it proved to us, that there always is another way, you simply have to search for it and want to do the effort.

However, she still did not get to walking, so ABR led us on to craniopathy and finally to myoreflextherapy – a therapy that enjoys great international acknowledgement for its stunning results. Cecilia can now walk on her own; she does so more and more each day, and despite the progress being small at times, there always is something new from one treatment session to the next.

Cecilia’s biggest wish is to be able to play catch with her brothers and classmates and maybe even outrun them, for now she is a 7 year old schoolgirl who enjoys school like anyone her age. She is full of confidence, for the doctor who treats her insured her, that in time her wish will come true…

Pippo Association heard of Cecilia’s wish and has offered to support her in reaching it. Like all the previous support Pippo Association has given to other projects, we feel this support is given out of the heartfelt, caring empathy that is the association’s core value. For Cecilia this means that she may be able to receive treatment more often and thus speed up progress in her motoric development. Who knows, maybe she can even enjoy a week of intensive treatment at the myoreflextherapy centre in Germany and reach her wish within one year.

Posted by pippoassociation 03 05, 14 No Comments »
Read More

17 November 2013 Musik Huset kl. 14.00 Pippo Association

Kære venner, unge og gamle, politikere og ikke politikere.

Søndag den 17. november 2013 kl. 14.00 i Musikhuset i Århus fejres for andet år i træk foreningen ”Pippo Association” ved Marcello Passalia (Marcello Da Milano).
Vi hylder Verdensdagen for tidligt fødte børn og jeg, Marcello, afholder selv alle udgifter i forbindelse med leje af Musikhusets Lille Sal, der koster 9.800 kr. + leje af klaver og mikrofon, uden støtte fra sponsorer.

Dette er et støttearrangement, hvor alle bidrag går ubeskåret til at købe musikinstrumenter til børnene på Stensagerskolen, Stensagervej 11, 8260 Viby J.

I år har vi den store glæde at kunne byde velkommen til den danske operadronning Elsebeth Dreisig, der ønsker at give et personligt bidrag til arrangementet ved at synge gratis. Hun betaler selv sine rejseomkostninger fra København for at sætte fokus på denne dag, som ikke særligt mange kender.

I Danmark fødes der årligt ca. 4.500 børn for tidligt og 1 ud af 5 bliver desværre født med meget alvorlige psykologiske forstyrrelser.

Elsebeth Dreisig og jeg vil blive ved med at gøre alt for denne forening og kæmpe med den enorme udfordring der består i, at vi altid skal hjælpe, når vi kan, så derfor:
Hvorfor støtter alle os venner på facebook ikke projektet sammen og deler udgifterne til leje af Musikhuset? Hvis der tilmed skulle være nogle, der vil anvende dagen som et reklamefremstød, kan man købe hele arrangementet og få alle 380 billetter gratis.

Billetterne til koncerten forærer vi gratis til alle, der vil give selv et minimalt bidrag, der er helt op til den enkelte. Kun på den måde kan vi støtte en sag, som kommunen og Musikhuset – paradoksalt nok – ikke støtter. Det viser sig, at hvis jeg vil leje en mikrofon til arrangementet, koster den 1.000 kr. og prisen for at printe de billetter, som jeg forærer jer, er 5 kr. pr. billet.

Man skal, i min optik, nogle gange stå sammen og sende et stærkt signal, så hvis blot mine facebookvenner og jeres venner giver 50 kr. hver, så kan vi, hvis vi er 200, betale alle udgifterne.
Hvis I er oprigtigt interesserede, kan I kontakte mig eller komme hen i min butik i Århus Borggade 10.

Som et bevis på, hvor vigtig Verdensdagen for tidligt fødte børn er for mig, inviterer jeg desuden alle, der kommer gratis til koncert, hen i min butik, hvor der vil være både lidt til ganen og halsen og både sødt og salt. Det er dog vigtigt, at det bliver en festlig begivenhed, ikke en anledning for nogle til at bruge dagen på forretninger.

Jo flere vi er, jo flere børn kan få musikinstrumenter. Alle, der gerne vil bidrage med penge, musik osv. den 17. november, er hjerteligt velkomne.
Hvis I siger ja til dette, så gør det med hjertet og husk, at I ikke hjælper mig, men børnene.

Musikhuset 17. november 2013 kl. 14.00, Lille Sal

Operastøttekoncert for foreningen for tidligt fødte børn:www.Pippoassociation.com

Foreningen støtter børn på Stensagerskolen i Viby. Jeg støtter med mit hjerte, da disse børn har helt særlige behov og meget alvorlige problemer.

Hvis I ser denne video, kan I måske bedre forstå, hvad det vil sige, at skabe en forening selv, helt uden sponsor eller økonomisk hjælp, til en meget vigtig sag, nemlig den, der handler om disse børn.

Posted by pippoassociation 10 29, 13 No Comments »
Read More

Søndag 17 November 2013 ,ELSEBETH DREISIG SUPPORT PIPPO ASSOCIATION

Elsebeth Dreisig and Pippo Association : I would like to especially thank you so much for your support the Pippo Association Soprano Elsebeth Dreisig

Musik Huset Lille sal Søndag 17 November kl. 14.00
I would like to especially thank you so much for your support the Pippo Association NON PROFIT Organization. Soprano Elsebeth Dreisig

The Queen opera singer soprano Elsebeth Dreisig hun er klar til støtte www.Pippoassociation.com i Arhus til en fantastisk koncert
Uddannet i 1994 af Proffesor Kristen Buhl Møller fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Har siden da arbejdet som freelance operasangerinde, dog med base på Den Jyske Opera, hvor Elsebeth har sunget utallige store partier indenfor hendes fag. Bl.a kan nævnes Anne Truelove, Mimi, Adina, Violetta, Donna Elvira og La Contessa – Grevinden i Mozarts opera “Figaros Bryllup”, som Elsebeth netop har sunget i Store Sal i Musikhuset Århus umiddelbart inden denne koncert. I 2006 sang Elsebeth partiet som Gabi White i Niels Marthisens opera “Skriftestolen” på Den Jyske Opera, som fik en Reumert for årets operaforestilling. I 2010 sang Elsebeth Julietta i Korngolds opera “Die Tote Stadt” på Den Jyske Opera, som fik en Reumertpris for årets bedste operaforestilling. Elsebeth har også været tilknyttet Det Kongelige Teater, Operaen, i København, hvor det er blevet til flere partier. Bl.a Musetta, Antonia og Enkedronnigen i Bo Holtens opera “Livlægens Besøg”, – som også fik en Reumertpris for årests bedste operaforestilling.
Elsebeth havde i sommeren 2011 sin debut i New York på det gamle stemningsfulde Theater Lafayette i samarbejde med arrangør Marcello Da Milano. Elsebeth var inviteret til at synge ved en Gallakoncert med italiensk belcanto. Det blev en stor succes!
Elsebeth sang Foirdiligi i den meget roste opsætning af Mozarts opera “Cosi fan tutte” på Århus Sommeropera denne sommer 2012. Elsebeth er meget efterspurgt blandt alle de danske symfoniorkestre og skal således det kommende nytår 2013 synge nytårskoncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester. Det bliver meget festligt, nemlig Kálmáns flotte operette: Czardasfyrstinden. Og derefter skal Elsebeth igen tilbage til Operaen i Malmø og synge Cordelia i den tyske opera “Lear” af A. Reimann.
“Jeg støtter Pippo Association, fordi jeg mener det er meget vigtigt, at børn, der af den ene eller anden grund, er født for tidligt og med de mén det medfølger, også skal have mulighed for at få de samme faciliteter og udfordringer, som børn født til tiden har”
www.ElsebethDreisig.dk

We are the dream

www.Pippoassociation.com

Musik Huset 17 November 2013 kl. 14.00 Lille sal

Opera concert til Støtte 100 % www.Pippoassociation.com

The association supports children at Stensagerskolen i Viby. Jeg gør det med mit hjerte da disse har helt særlige behov og meget alvorlige problemer.

A few times a year Marcello arranges events where he personally donates all profits or a large percentage to the Pippo Association. 100% of all donations go directly to premature children in Stensagerskolen in Viby, Aarhus.
Stensagerskolen

I and Elsebeth Dreisig 29 November 2013 we dream, I have bought many musical instruments from Pippo Association donations which will go directly to 220 premature children in Stensagerskolen in Viby, Aarhus.I am so happy , the best present 2013 for the children thank you every one support Pippo Association
There are 220 pupils aged from 6~19, 220 members of staff, with dedicated leaders, who have many creative programs for the children. Note pads will be great tools for the children with coordination problems… we must raise more money to help them to gain greater possibilities. Is there anyone who wishes to sponsor?
www.Pippoassociation.com

…husk at klikke “like” på facebook Pippo Association ( www.Pippoassociation.com ) og støt børnene på Stensagerskolen i Viby www.stensagerskolen.dk (12 billeder)

Posted by pippoassociation 10 24, 13 No Comments »
Read More

Ciao

Ciao

Posted by pippoassociation 04 02, 13 No Comments »
Read More

Today I have met a wonderfull person who wishes help Pippo Association

Mr. Carsten Geismar , thank you very much from my heart

Posted by pippoassociation 03 14, 13 No Comments »
Read More

Pippo association happy new year 2013

Pippo association happy new year for childrens and famile in the world and thank you very much  for support 2012 association

Posted by pippoassociation 01 01, 13 No Comments »
Read More

Marcello Passalia After 1 year of hard work I have been able to donate many musical instruments to the Stensagerskolen, on behalf of Pippo Association

After 1 year of hard work I have been able to donate many musical instruments to the Stensagerskolen, on behalf of Pippo Association

Many thanks to Pippo´s ambassadors: Martin Jørgensen and Akiko Nakajima – and thanks to all the Pippo friends: Claus Moldt , Marianne Aros , Henrik Horneman , Henrik Brendstrup,Andrea Landi , Nicolas Arroyo ,Tamo Meijburg, Bjarne Mikkelsen, Holger Bro and all the artists: soprano Elsebeth Dreisig, Anna Mette Stæhr, Roberto Sarno, Ann Marie Macfarlane, Poul Krebs, Sisse Westergaard, Jakob Bundsgaard, Marc Perera Christensen, Henrik Kaufmann, Anders Grønborg, Esben Mols Kabell, Drum City and Pippo Association facebook friends and especially my son, who always has the power of a dinosaur. Thanks to all and Merry Christmas from Marcello Passalia

Posted by pippoassociation 12 23, 12 No Comments »
Read More

Elsebeth Dreisig and Pippo Association : I especially would like to thank you so much for your support of Pippo Association Soprano Elsebeth Dreisig and pianista Anna Mette Stæhr

NEWS : 16.12.2012

I especially would like to  thank you so much for your support of Pippo Association, a NON PROFIT Organization. Soprano Elsebeth Dreisig and pianista Anna Mette Stæhr

Thank you very much for  the best Danish pianist: Anne Mette Stæhr, the queen of Danish opera: Elsebeth Dreisig, – support the concert i 15 December 2012  in Hofteater in KBH

Posted by pippoassociation 12 17, 12 No Comments »
Read More

Anna Mette Stæhr and Pippo Association : I would like to especially thank you so much for your support the Pippo Association pianista Anna Mette Stæhr and soprano Elsebeth Dreisig

NEWS from 16.12.2012

I would like to especially thank you so much for your support the Pippo Association NON PROFIT Organization.pianista Anna Mette Stæhr and soprano Elsebeth Dreisig

Thank you very much for  the best Danish pianist: Anne Mette Stæhr, the queen of Danish opera: Elsebeth Dreisig, – support the concert i 15 Dicember 2012  to Hofteatre in KBH

Posted by pippoassociation 12 17, 12 No Comments »
Read More