Mike Andersen Støtter Pippo Association d.16 april 2016 kl.18.00 i Bio City Aarhus

I sommeren 2015 var jeg en tur i Toscana, som ambassadør for Pippo Association.
Pippo Association er en non-profit organisation som støtter for tidligt fødte børn og deres familier.

I Toscana spillede jeg en lille rolle i en kortfilm om Toscana.
Sammen med den fantastiske opera sanger Elsebeth Dreisig, skulle vi få opera og blues musik til at mødes, og ende med at holde en koncert på et vinslot i smukke Toscana.

Nu er filmen færdig, og den vises i Bio City i Aarhus d. 16. april 2016. Efter filmen spiller Elsebeth Dreisig og jeg, sammen med et par musikere, en mini koncert i selve biograf salen! Hele projektet er skabt af foreningens grundlægger, Marcello Da Milano, med henblik på at rejse penge til Pippo Association!

Jeg har fået lov til at dele 75 af det begrænsede antal billetter ud!

Billetterne koster ikke noget, men man vil på aftenen have mulighed for at give et bidrag til foreningen i den størrelse man har mulighed for! (foreningen bruger også Mobilepay)

Hvis du er interesseret i en af billetterne, så send mig en e-mail på: info@mikeandersen.com

De Bedste Hilsner, Mike

Comments are closed.